For de fleste flugtskytter er beskeden fra instruktøren krystalklar: Du skal skyde med begge øjne åbne. Det giver dig det fulde 3D-syn, bedre afstandsbedømmelse og et komplet overblik over vildtets bevægelse.
I teorien er det simpelt. Men ude i praksis – og særligt når vi analyserer skudmønstre i skydesimulatoren – viser der sig et fænomen, som driller utroligt mange skytter. Mange oplever nemlig, at skud, der kommer fra den ene side, føles helt anderledes i synsbilledet end skud fra den anden side.
For en højrehåndsskytte er det især de tværgående skud fra højre mod venstre (venstreduer), der skaber stor forvirring. Hvorfor oplever mange, at de føler, de skal "pege lige på" målet for at ramme – og hvad sker der egentlig med dit syn i det splitsekund, du svinger geværet?
Når du monterer geværet til højre skulder og svinger mod højre (højreduer), føres våbnet væk fra ansigtets midterlinje. Dit højre øje har fuldstændigt uforstyrret fritsyn til skinnen og målet hele vejen igennem svinget.
Svinger du derimod mod venstre, trækker du løbet, kornet og din venstre hånd hen over din egen krop. I den bevægelse skærer geværløbet ind foran næseryggen og begynder at skygge for det nederste af synsfeltet på dit højre (skydende) øje.
Inden for sports-optometrien kaldes det, der herefter sker, for forbigående krydsdominans (transient eye dominance). Hjernen bryder sig ikke om, at billedet fra det dominerende øje bliver delvist dækket eller forstyrret. For at bevare et uforstyrret billede af målet foretager hjernen en lynhurtig binokulær undertrykkelse: Den lader ubevidst det venstre øje overtage primærsigtet.
Når det venstre øje overtager, kigger du i virkeligheden på målet fra en ny vinkel – nemlig med en synsakse, der sidder 6–7 centimeter til venstre for geværløbet.
Det har en enorm betydning for, hvordan foranholdet opleves:
Det forklarer, hvorfor mange skytter instinktivt bommer enormt meget foran, når de bevidst prøver at tvinge et stort foranhold igennem på en venstredue. De lægger en meter oveni det foranhold, som øjendominansskiftet allerede ubevidst har skabt for dem.
Ude på den traditionelle flugtskydningsbane ser man kun en hel lerdue flyve videre. Man ved sjældent, hvorfor man bommede, og instruktøren på bænken vil ofte bare råbe: "Du skal holde mere foran!" – hvilket kun gør ondt værre i dette tilfælde.
I skydesimulatoren har arbejdet med mange forskellige skytter givet en helt anden indsigt. Simulatoren måler den præcise pibe-placering og svinglinje i forhold til målet, og her tegner der sig et tydeligt mønster:
Når først du forstår, hvordan dine øjne og din hjerne reagerer på sving over kroppen, behøver du ikke længere gætte dig frem.
Løsningen er ikke altid at tvinge sit syn til at opføre sig ens i begge sider. Ofte handler det i stedet om at opbygge den visuelle bevidsthed: At acceptere, at synsbilledet på en venstredue naturligt ser anderledes ud end på en højredue, og lade simulatortræningen give dig tilliden til, hvornår piben reelt ligger rigtigt.
Næste gang du står på flugtbanen eller i såten og kæmper med en svær sidedue, så husk, at dit syn kan spille dig et puds – men med den rette analyse kan du vende det til en kontant fordel.
Knæk og bræk
Better Hunter
