Skal du til riffelprøve for første gang? Siden 2020 har det været et lovkrav, at alle aspiranter skal gennemføre "Det Obligatoriske Riffelskydeforløb", før de kan gå op til selve prøven. Hos Better Hunter fører vi dig sikkert gennem forløbet på skydebanen.
Det Obligatoriske Riffelskydeforløb er ikke en prøve, hvor du skal ramme plet hver gang. Det er derimod et læringsforløb, der skal sikre, at du som ny riffeljæger er fortrolig med dit våben og kender dine egne begrænsninger i forskellige skydestillinger, inden du står til selve riffelprøven.
Forløbet skal gennemføres hos en godkendt instruktør, og vi lægger hos Better Hunter vægt på, at du går fra banen med både den nødvendige underskrift og en langt større tryghed ved din riffel.
Under forløbet skal du afgive minimum 25 skud på 100 meters afstand mod den officielle bukkeskive. Skuddene fordeles over de jagtrelevante skydestillinger, som du også vil møde til prøven:
Selvom der ikke er krav om specifikke træfere for at bestå forløbet, er det den ideelle mulighed for at finjustere dit grej og din teknik under vejledning.
De fleste føler sig sikre med en stabil skydestok, men forløbet kræver også skud uden anlæg. Dette er ofte den største øjenåbner for nye jægere. Det er her, fundamentet for din balance og din aftræksteknik for alvor bliver testet. Selvom simulatoren ikke erstatter de skarpe skud på banen, er det netop disse fritstående stillinger, man med fordel kan tørtræne derhjemme eller i simulatoren for at finde roen.
Når vi mødes på skydebanen til det obligatoriske forløb, handler det om mere end blot at få overstået de 25 skud. Vi fokuserer på:
Når du møder op til forløbet hos os, skal du huske følgende:
Efter gennemført forløb underskriver instruktøren din blanket, som du derefter skal medbringe og fremvise, når du møder op til selve riffelprøven.
Find datoer og reserver din plads her: Obligatorisk Riffelskydeforløb
Vi ses på skydebanen,
Better Hunter